Danske Statsministre
Afsnit 27: Scavenius (1942-1945)

Afsnit 27: Scavenius (1942-1945)

May 18, 2020

Fra slutningen af 1942 sad Erik Scavenius på posten som statsminister.
 
Men inden da var Scavenius anset som værende en dygtig diplomat og udenrigspolitiker, især fra hans tid som udenrigsminister under Første Verdenskrig, hvor han lykkedes med at holde Danmark ude af krigen, hvilket han efterfølgende høstede store roser for.
 
Bare få måneder efter at Danmark blev besat af tyskerne i 1940, blev Scavenius udnævnt som udenrigsminister igen, og han blev i denne omgang kritiseret for at handle for egenrådigt, udover sit mandat og for at være for imødekommende over for tyskernes ønsker.
 
Til ministermøder var der ligeledes historier om, at han opførte sig arrogant og bedrevidende over for de andre ministre. Da statsminister Thorvald Stauning blev spurgt til, om udenrigsminister Erik Scavenius var for venlig over for tyskerne, svarede Stauning:
 
“Nej. Han er overhovedet ikke venlig!”
 
Da Scavenius overtog posten som statsminister, forhandlede han tæt sammen med Nazitysklands udsendte rigsbefuldmægtige Werner Best og forsøgte at finde løsninger, der både passede til danskernes og tyskernes ønsker.
 
Den tilgang blev kritiseret for at være for forstående over for tyskerne, mens andre mente, at det var en nødvendig tilgang over for så stærk en besættelsesmagt.
 
I denne episode af Danske Statsministre, kan du høre mere om Erik Scavenius’ vej til statsministerposten og hans ledelse af landet under besættelsen.

Afsnit 26: Buhl (1942 & 1945)

Afsnit 26: Buhl (1942 & 1945)

January 25, 2020

Nazityskland havde stor betydning for begge Vilhelm Buhls regeringsperioder.

Han sad som statsminister fra maj 1942 til oktober 1942, hvor tyskerne droppede den samarbejdspolitik, der havde eksisteret indtil da.

Kort forinden den udvikling havde Vilhelm Buhl holdt sin såkaldte “stikkertale”, hvor han i et vanskeligt politisk miljø opfordrede danskerne til at samarbejde med de danske myndigheder, hvis man vidste noget, eller hvis man havde set mistænkeligt adfærd vendt mod den tyske besættelsesmagt.

På trods af at frihedskæmperne endnu ikke var taget voldsomt til i antal på dette tidspunkt, fik dén udmelding mange danskere til at spærre øjnene op.

Efter krigens afslutning var Buhl statsminister i den befrielsesregering, der bestod af ministre fra de såkaldte gamle partier og af udvalgte frihedskæmpere.

Her var det en bunden opgave at få igangsat et retsopgør, og der skulle i denne periode træffes mange vanskelige valg over for dem, der samarbejdede med tyskerne under krigen.

Afsnit 25: Madsen-Mygdal (1926-1929)
Afsnit 24: Stauning 2. del (1929-1942)
Afsnit 23: Stauning 1. del (1924-1926)

Afsnit 23: Stauning 1. del (1924-1926)

October 11, 2019

Thorvald Stauning blev den første socialdemokratiske statsminister, men i sin første periode sad Stauning kun i lidt over to år på statsministerposten - fra april 1924 til december 1926.

Tiden på posten var præget af en økonomisk krise, fordi kursen på den danske krone steg, hvilket betød at det var langt vanskeligere at eksportere til udlandet.

Det førte til store sociale problemer i landet og sammenstød med fagforeningerne for Stauning.

Denne udsendelse er den første del af to udsendelser om Thorvald Staunings tid som statsminister - og dækker ligeledes Staunings ungdom og første tid i politik.

Udsendelsen er første episode i fjerde sæson af podcasten Danske Statsministre.

Afsnit 22: Zahle (1909-1909 og 1913-1920)

Afsnit 22: Zahle (1909-1909 og 1913-1920)

January 13, 2019

På trods af at Carl Theodor Zahle havde en baggrund som søn af en skomager, så sad han i spidsen for en dansk regering over to perioder. Særligt hans anden periode som konseilspræsident var proppet med store sager.

Et særligt stort emne var ændringer af Grundloven af 1915, hvor kvinder og tyendet fik stemmeret, hvor valgretsalderen bliver sænket til 25 år og man samtidig ændrer regeringslederens titel. Zahle bliver derfor den sidste konseilspræsident i Danmark - fremover er titlen statsminister.

Derudover skal Zahle og hans regering forholde sig til første verdenskrig, og efter krigen beslutte, hvordan man drager grænsen mellem Danmark og Tyskland.

Zahles regeringsperiode slutter med et brag, da Kong Christian 10. afskediger Zahles regering, fordi konseilspræsidenten ikke vil udskrive valg på det tidspunkt, han ellers har lovet.

Den afskedigelsen leder til påskekrisen, hvor både socialdemokraterne og Radikale Venstre åbent taler om et statskup.

Denne udsendelse med Zahle er den sidste i 3. sæson af Danske Statsministre.

Afsnit 21: Holstein-Ledreborg & Berntsen (1909-1913)

Afsnit 21: Holstein-Ledreborg & Berntsen (1909-1913)

December 31, 2018

Klaus Berntsen fremsatte i 1912 en lov om en ændring af grundloven, hvor den priviligerede valgret til Landstinget skulle ophæves.

Men først i 1915 blev grundlovsændringen endeligt vedtaget under Zahle som konseilspræsident, og dermed gik Berntsen formentlig glip af en større plads i historiebøgerne.

Med afstemningsresultatet 33 mod 31 i Landstinget blev den priviligerede valgret stående nogle år endnu. Den ret sikrede dem, der bidrog mere til statskassen - i form af eksempelvis at betale jordskatter - større indflydelse ved valg.

Holstein-Ledreborg sad på posten som konseilspræsident inden Berntsen, og fælles for dem begge var arbejdet med forsvarsordninger, ligesom de begge mærkede I.C. Christensens store magt i Venstre.

Afsnit 20: Neergaard (1908-1909 & 1920-1924)

Afsnit 20: Neergaard (1908-1909 & 1920-1924)

December 24, 2018

Der var nok af begivenheder at have holdninger til, da Niels Neergaard var valgt til det politiske embede.

Første gang han blev valgt, var i 1887, og han stoppede først sit politiske liv i 1932 - kun afbrudt af to år, hvor han ikke var valgt.

I to omgange sad Neergaard som regeringsleder - én gang som konseilspræsident i 1908-1909 og én gang som statsminister i 1920-1924.

Neergaard var derudover et enormt dannet menneske, der havde flere kandidatgrader, ligesom at han rejste rundt i Europa og lod sig inspirere af de øvrige europæiske landes politiske systemer. Særligt var Neergaard inspireret af det engelske underhus og kunne finde på at følge debatterne til langt ud på natten.

I dette afsnit kan du - udover Neergaards tid som regeringsleder - høre om hans tid som liberal reformator, om tiden som opposition til Estrup og venstremandens unge år.

Afsnit 19: I.C. Christensen 2. del (1905-1908)

Afsnit 19: I.C. Christensen 2. del (1905-1908)

December 16, 2018

I.C. Christensen var i en periode både konseilspræsident og forsvarsminister.

Om de mange opgaver gjorde, at han ikke gennemskuede, at justitsminister P.A. Alberti havde taget af kassen i Den Sjællandske Bondestands Sparekasse - hvor Alberti også var direktør - skal være usagt.

Ikke desto mindre endte skandalen I.C. Christensens tid som konseilspræsident, og den del af hans regeringsperiode bliver selvfølgelig dækket i denne udsendelse.

Hør også om, hvordan I.C. Christensen udbyggede velfærdssamfundet med sygekasser og uddannelsestilbud, og om at I.C. forhandlede heftigt med den tyske regering for at få Slesvig tilbage til Danmark - og for at sikre den danske neutralitet før den krig, som alle forventede ville komme - 1. verdenskrig.

Afsnit 18: I.C. Christensen 1. del (1905-1908)

Afsnit 18: I.C. Christensen 1. del (1905-1908)

December 2, 2018

Med en hverdag på marken fra tidlig morgen til sen aften lignede det ikke umiddelbart en fremtid som politiker for I.C. Christensen.

Men bondesønnen fra Vestjylland fik mulighed for at tilegne sig viden med hjælp fra borgere i området, der havde brugt tid på en høj- eller efterskole.

I.C. Christensen udviklede sig til en flittig politiker, der fik ry for aldrig at komme for sent til et møde, og for at være en magtfuld mand i Finansudvalget. Det gjorde, at de øvrige politikere måtte troppe op i I.C’s hjemby i Stadil i Vestjylland og forhandle centrale udspil.

Første del af afsnittet om I.C. Christensen fokuserer på vestjydens vej fra livet som bondesøn til politiker.